Eftersyn af virksomhedens eftersyn sparede 50%
Danske virksomheder betaler hvert år et stort millionbeløb til lovpligtige eftersyn. Er alle disse eftersyn nu også lovpligtige – og bliver de rent faktisk udført som aftalt? En kritisk gennemgang af en virksomheds eftersyn reducerede regningen med mere end 50%.
Eftersyn af elevatorer, brandalarmeringsanlæg, sprinklersystemmer, adgangskontroller og tyverialarmerne. Mange danske virksomheder betaler titusindvis af kroner hvert år til eftersyn og service, der – måske - er lovpligtige.
Samme situation - forskellige løsninger
fm3.dk blev bedt om at gennemgå en større dansk virksomheds facilities management grundlag, og dermed også aftalerne om de lovpligtige eftersyn. Virksomheden havde til huse på 14 forskellige adresser. Her kunne vi konstatere, at det var meget forskellige eftersyn, der var aftalt – selvom anvendelsen var den samme, og der var de samme lovkrav. Aftalernes omfang var mest et resultat af sælgernes evne til at overbevise den enkelte afdelingsleder om, hvad der var nødvendigt og lovpligtigt.
20 - 40% prisforskel på samme ydelse
Et tjek af priserne for eftersynene på de 14 adresser viste samtidig, at der var en forskel på mellem 20% og 40% for samme ydelse. Efter at der var luget ud i de dyre serviceeftersyn, og eftersyn der ikke var nødvendige eller lovpligtige, blev den samlede regning reduceret med mere end 50%.
Lovpligtige eftersyn blev ikke gennemført
Vi tog også et tjek på, om virksomheden fik de ydelser, man betalte for. Blev de lovpligtige eftersyn på elevatorer og sprinkler gennemført hver fjerde uge som aftalt? Det kunne man ikke være helt sikker på. Nogle gange gik der fem uger mellem eftersynene, så det årlige antal eftersyn kun var 10 eller 11. Derved virksomhedens sikkerhed forringet og loven overtrådt.
Så foruden en halvering af udgifterne har virksomheden nu også en serviceaftale med eftersyn, der sikrer, at lov og sikkerhed overholdes.
|
|
|